1:1 session
Holistisk Energibehandling
Holistisk energiterapi skal du vælge hvis du har brug for at styrke dig selv, din krop, dit immunsystem, din sjæl. Hvis du har smerter der generer dig, hvis du har tanker der overmander dig. Hvis du har brug for ro og selvkærlighed.
Når du kommer hos mig starter vi altid med en lille snak om hvad der fylder lige nu og her. Derefter kommer du op og ligge på min briks, med tæpper, så du ligger behageligt inden jeg starter.
Jeg kombinerer teknikker inden for flere forskellige fantastiske og virkningsfulde alternative behandlingsformer. Jeg bruger bl.a. akupressur, der er punkter på kroppen der er med til at åbne op for eventuelle fysiske eller følelsesmæssige fastlåsninger i kroppen. Zoneterapi på fødderne – en meget effektiv og dybdegående behandling. Teknikker indenfor Kranio Sakral terapi, som er helt fantastisk til at afbalancere kroppen.
EFT elsker jeg at bruge, det er en metode til at slippe gamle følelsesmæssige blokeringer, uhensigtsmæssige tanker eller traumatiserende oplevelser.
I mine energibehandlinger er jeg rigtig glad for at bruge healing – hvis du har lyst til det. Det gør behandlingen mere powerfuld og behagelig da det foregår mest i stilhed, med rolig musik. Det er vigtig at understrege at jeg kun understøtter den naturlige proces som din krop selv går i gang med og det er på ingen måde skadelig eller manipulerende.
Undervejs oplever du sandsynligvis en dyb behagelig afspænding, forbigående træthed og afslappethed, samtidig med, at du er bevidst om dine omgivelser. Det kan være du falder i søvn som følge af afspændingen, hvilket er helt naturligt. Der er ingen farlige følge reaktioner, men en accept af hvad kroppen fortæller vil hjælpe helbredelsesprocessen og give dig mere flow.
For at få plads til nyt skal kroppen give slip på gammelt. Så kommer der noget op i dagene efter behandlingen er dette et rigtig godt tegn på at du er i proces, men ikke et krav. Vi er alle forskellige og vi har alle forskellige måder at afreagere og modtage på.
Skriv gerne til mig hvad der skal være fokus på.
Behandlinger foregår i dejlige omgivelser i Årsdale på Bornholm, eller hjemme hos dig efter særlig aftale.
75 min 900 ,-kr
90 min 1150,-kr
120 min 1400,-kr
Børn 45 min 500,-kr
Alle priser er naturligvis inkl. moms
♥
VIL ELSKE HØRE FRA DIG